Du er her: 
tirsdag15dec2020

Julekoncert 1 med BarbAros

tirsdag15dec2020 kl. 17:00 - 17:40

Så er der julekoncert med Danmarks bedste Barbershopkor. De prisvindende unge mænd vil skrue helt op for julestemningen og tage os med på en ultramusikalsk julerejse gennem kendte Christmas Carols, Walt Disney-klassikere og i det hele taget alt godt fra julens korrepertoire i skønne klange og humørfyldte rytmer. 

Barbershopgenren er oprindelig amerikansk fra 1930’ernes swingmusik med The Mills Brothers som forbillede - men altså nu opskaleret til et herrekor med 35 sangere. Deres koncerter plejer at trække fulde huse - ikke mindst op til jul. 

Velkommen til 40 minutters juleshow i kirken. Der afholdes tre koncerter hhv. klokken 17.00, 18.30 og 20.00. Coronahensyn og -regler vil naturligvis blive overholdt.

Billetter 
Pris 75 kr. (50 kr. for unge og studerende under 25 år)  
Billetterne skal købes online og kan ikke købes ved døren. Gyldig billet skal fremvises ved døren. 
Billetterne kan købes her: www.flexbillet.dk/barbaros