Begravelse og bisættelse

Dødsfald anmeldes snarest muligt og senest efter to dage til kirkekontoret eller den kirkebogførende sognepræst i Skjoldhøj kirke. Ofte vil bedemanden være behjælpelig hermed.

Mange pårørende foretrækker at lade en bedemand ordne papirerne i forbindelse med dødsfald, men sognepræst og kirkekontor hjælper gerne i tilfælde af tvivlsspørgsmål.

Tid og sted for begravelsen eller bisættelsen aftales gennem bedemanden. Det kan også aftales direkte med kirkekontoret eller præsten.

Alt, som vedrører den kirkelige handling i forbindelse med begravelsen eller bisættelsen, aftales med præsten.

Du kan læse mere om begravelser og bisættelser på folkekirken.dk

Kontakt graveren for aftale om valg af gravsted på kirkegården.

Urnenedsættelse:
Aftales med graveren: Se kontaktoplysninger