Fødsel og faderskab

Velkommen til!

Det er jordemoderen, der anmelder barnets fødsel til kirkekontoret i det sogn, hvor moderen bor.

Hvis I forældre er gift, skal I ikke foretage jer noget i forhold til registrering af jeres barns fødsel, og I får som udgangspunkt fælles forældremyndighed.

Er I ikke er gift, og ønsker I fælles forældremyndighed, skal I udfylde en omsorgs- og ansvarserklæring på www.borger.dk med NemID.

Det skal ske senest 14 dage efter barnets fødsel, og sker det ikke, overgives sagen til Statsforvaltningen.

Hvis I ikke har NemID, skal I henvende jer til kirkekontoret.

Omsorgs- og ansvarserklæringen kan også afgives til Statsforvaltningen inden barnets fødsel. Dette kan ske via www.borger.dk
I denne situation skal I komme forbi kirkekontoret med dokumentation fra Statsforvaltningen senest 14 dage efter barnets fødsel.

Hvis I ikke ønsker fælles forældremyndighed, skal I ikke udfylde en omsorg- og ansvarserklæring.

Hvis I har spørgsmål, må I meget gerne kontakte kirkekontoret.