Skjoldhøj Kirke

Skjoldhøj Kirke: Indviet 2. søndag i advent 9. december 1984 Arkitektfirma: Friis og Moltke

Sognet

er udskilt fra Brabrand Sogn i 1985. Indbyggertallet var dengang 6.900. Sognets indbyggertal er nu - pr. 1. januar 2015 - optalt til 8019 personer. Heraf er 5049 medlemmer af Folkekirken.

Belliggenheden

er den ældgamle og traditionsrige - som en dansk landsbykirke på en bakketop. Kirken er opført i et forstadsområde, som er opført fra sidst i tresserne og indtil i dag.

Bygningerne

består af kirke og sognegård, samt våbenhus, der forbinder kirken mod nordøst og sognegården mod sydvest. Der er lagt vægt på, at de to bygninger fremtræder som selvstændige enheder. Øst for kirken er i 2000 tilføjet en graverbygning.

Kirken

består som den romanske kirke af tre afsnit: kor, hovedskib og tårn. Kor og tårn fremtræder som tunge murede bygningsblokke, der danner endevægge i kirkerummet med åbning mod alter, pulpitur og våbenhus.

Kirkerummet er højloftet og enkelt udstyret (265 siddepladser). Det oplyses af brede vinduesbånd. Sidevæggene er beklædt med rustikke brædder, som er malet himmelblå. Loftet skråner ned mod koret og fremtræder som i de gamle landsbykirker med synlige bjælker og brædder, der er malet korngule. Gulvet består af gule teglsten.

Kirken er kvadratisk i sin grundform. Bænkene er placeret asymmetrisk i forhold til alteret. Alterbordspladen er af bornholmsk Moseløkke-granit, som bæres af to murede og hvidmalede blokke. Prædikestolen er ligeledes muret op med  bornholmsk granitplade ovenpå.

Kunstudsmykningen

Den kunstneriske udsmykning af altervæggen samt farvekom-positionerne på foldevæggen er udført af kunstneren Emil Gregersen.

Korudsmykningen består af fire mosaikker udført i Ravenna-stifter, som i midten danner et hvidmalet kors. De symboliserer de fire skabelseselementer: ild, luft, vand og jord. Bag alteret til venstre ses to aflange sprækker, som belyses af dagslyset igennem farvet glas. Til venstre ses en due med et grønt blad i næbbet, ligeledes udført i mosaikker.

Altersølvet er også tegnet af Emil Gregersen.

Våbenhuset

er som en brostensbelagt gade mellem to huse, der fordeler adgang til kirke, sognegård samt kirkegård. Rummet har en udpræget rustik og robust karakter, som understreges af de murede vægge, brostensbelægning og glasgavle. Det store lysindfald gennem-strømmer rummet og giver liv til de ved indvielsen 90 årige spanske oliventræer.

Taget er en hængende trækonstruktion, som bæres af tårnet. Adskillelsen mellem våbenhus og kirken er en stor foldevæg, som kan skubbes til side.

Døbefonten

er som prædikestol og alterbord opført på muret sokkel med bornholmsk Moseløkke-granit. Sokkel og granitplade er sekskantet. På tre af siderne er der indhugget symboler for Faderen, Sønnen og Helligånden. Faderen er symboliseret ved en velsignende hånd, Sønnen ved oldkirkens hemmelige symbol for Jesus, en fisk - og Helligånden ved en due.

Den nuværende døbefont er fra 1994 - tegnet og fremstillet af stenhugger Paul Erland, Frederikshavn.

Orglet

Orglet er placeret på et pulpitur over kirkens indgang og fremstår som en del af kirkens udsmykning set oppe fra alteret. Orglet har 24 stemmer, fordelt på hovedværk og svelleværk med et koblings-manual. Der er 256 kombinationer i setzer-system.

Instrumentet er utrolig velklingende og er fremragende intoneret i forhold til kirkerummets i øvrigt prægtige akustik. Orgelet er bygget af Bruno Christensen.

Messehaglerne

Messehaglerne er tegnet og vævet af Flemming og Inger Lise Bau, Hasle.

Den grønne messehagel er symbol på vækst. Jakobsstigen på ryggen er fremstillet som oliventræskviste og regnbuesolen, hvor lys og mørke er livsvæksten, ses bagved.

Den lilla messehagel er bodens og eftertankens tid. Tre pigtråds-kors præger rygsiden. Den røde er kærlighedens og blodets farve. Ildtunger, der stræber mod og falder fra himlen, pryder rygsiden. Den gyldne messehagel bruges til fest. Den er prydet af fugle / sjæle, der flyver mod himmelen. Forsiden på alle fire asymmetriske messehagler prydes af solen og dens lysstråler, som symbol på Guds velsignelse.

Sognegården

Sognegården fremstår indbydende, lys og moderne efter en omfattende renovering i 2014/2015. Stueetagen rummer industri-køkken og en stor sal, der kan deles i to mindre sale. Terrænfaldet gør det naturligt at udnytte under-etagen, hvor der er et stort lyst Multirum.

Kirkegården

Kirkegårder er tegnet af Hans Jørgen Nielsen, Skanderborg og indviet i 1992. Høj grundvandstilstand er årsag til, at der kun er givet tilladelse til urnenedsættelser. Udformningen af urnehaverne er meget forskellige for at imødekomme individuelle ønsker.

Kirkeklokkerne

Kirkeklokkerne er fremstillet af Petit & Fritzen, Holland og afstemt efter nabo-sognet Gellerup Kirkes klokker. Den største klokke vejer 640 kg. Tonen er G1. Anden klokker vejer 455 kg og tonen er A1. Tredje klokke vejer 265 og tonen er C2.

Inskriptionerne på klokkerne lyder:

1. klokke: Julenat, da tændte sig lyset i mørkets skød.

2. klokke: Påskemorgen da livstræet fæsted i gravens rod.

3. klokke: Pinsedag, da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.